Afslag på dækning af tag- og kælderfugt nævnt i tilstandsrapport
- Selskab
- Gjensidige Forsikring
- Stikord
- tilstandsrapport · tagkonstruktion · vandindtrængen · fugt · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om en klage over afslag på dækning af skader på en tagkonstruktion og i en kælder i et ældre stuehus. Klager havde anmeldt vandindtrængen gennem taget samt fugt i kælderen kort tid efter overtagelsen af ejendommen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaderne kunne henføres til forhold, der allerede var nævnt i tilstandsrapporten, og som klager derfor burde have været opmærksom på ved købet. Nævnet gav selskabet medhold. Det blev lagt til grund, at tilstandsrapporten tydeligt beskrev risiko for fugtindtrængen som følge af mosbelægning, utætheder og manglende dampspærre, samt at der var konstateret angreb af borebiller. Da klager ikke kunne bevise, at der var opstået nye skader efter overtagelsen, som ikke var dækket af disse oplysninger, kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres. Med hensyn til kælderen lagde nævnet vægt på ejendommens alder, da kældre fra 1925 typisk ikke var sikret mod grundfugt. Sagen viser, hvor central tilstandsrapporten er ved boligkøb, og at en ejerskifteforsikring ikke dækker forhold, som allerede fremgår klart af rapporten. Køberne bør derfor læse tilstandsrapporten grundigt og forstå, hvilke risici der er beskrevet, inden de overtager en ejendom, da disse forhold ofte falder uden for forsikringens dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af tagkonstruktion. Klager overtog den forsikrede ejendom - et stuehus til nedlagt landbrugsejendom opført i 1925 - den 1/7 2021. Klager anmeldte den 9/1 2023, at der var sket vandindtrængen gennem ejendommens tag, herunder i værelse på 1. etage, rum i stueetagen og i kælderen. Klager anførte, at en tømrer havde oplyst, at tagets levetid for længst var udløbet. Klager mente, at vandet i kælderen, skyldtes, at der løb vand i væggen. Klager anførte også at årsagen til, at selskabet ikke kunne måle forhøjet fugt i beboelsesdelen skyldtes, at hun havde forsøgt at stoppe skaden ved afdækning med presenning og ved at skrue op for varmen. Selskabet afviste dækning og anførte, at de anmeldte fugt og følgeskader kunne henføres til tilstandsrapportens bemærkninger, og at klager med tilstandsrapporten var blevet gjort opmærksom på, at der måtte forventes en større tagudskiftning. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagbelægningen og heraf afledte følgeskader, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade, når der blev taget hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af tilstandsrapporten, at taget i mindre grad var med mosbelægning, at der var risiko for vandindtrængen i skorstenen og underliggende bygningsdele, og at der grundet utæthed og nedslidning af skotrenden var risiko for opfugtning af underliggende konstruktioner. Nævnet lagde også vægt på, at det videre fremgik af tilstandsrapporten, at taget i større områder var understrøget med skum, som kunne medvirke til opfugtning af konstruktioner, og at taget flere steder havde angreb af borebiller. Det fremgik også, at der ikke var dampspærre i lofterne. Nævnet lagde herved vægt på, at forsikringen ikke dækkede forhold, som var nævnt i tilstandsrapporten. Nævnet fandt, at klager på baggrund af oplysningerne i tilstandsrapporten havde haft mulighed for at tage forholdets karakter, omfang og betydning i betragtning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved kælderen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade, når der blev taget hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ejendommen var fra 1925, og at kældre fra denne periode ikke var sikret mod grundfugt og øvrig fugtindtrængen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
TILSTANDSRAPPORT, EJERSKIFTEFORSIKRING, TAGKONSTRUKTION, VANDINDTRÆNGEN, FUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.