Klage over lav erstatning for nedsunket gulv i ældre hus

Sagen handlede om en ejendom fra 1972, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at undergulvet i blandt andet stuen fjedrede og sank ned flere centimeter ved belastning, så laminatgulvet gik fra hinanden fra undergulvet. Selskabet anerkendte at dække en partiel reparation af en gulvlamel med 15.000 kroner, mens klager henviste til et håndværkertilbud på 60.000 kroner og mente, at erstatningen var for lav. Selskabet henviste til, at gulvets levetid var ved at være ophørt, og at tilstandsrapporten allerede havde anmærket, at strøgulvene knirkede og fjedrede stedvis. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå en skade i ejerskifteforsikringens forstand ud over det, selskabet allerede havde tilbudt at dække. Nævnet lagde vægt på, at gulvet var gammelt og nær enden af sin forventede levetid, samt at gulvet på overtagelsestidspunktet var dækket af væg-til-væg tæppe, hvorfor klager alene kunne kræve, at gulvet blev sat i stand som undergrund for et tæppe, ikke som et synligt gulv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at erstatning under en ejerskifteforsikring tager hensyn til bygningsdelens alder og forventede levetid samt den stand, den var i ved overtagelsen.