Tvist om erstatningsopgørelse for talrige skader afvist af nævnet

Sagen handlede om en tvist mellem klager og selskabet om opgørelsen af erstatning for skader på en ejendom fra 1946, der senere var tilbygget flere gange. Klager havde anmeldt omkring 50 forskellige forhold, og selskabet havde anerkendt en række skader og udbetalt erstatning for disse, mens klager krævede erstatning svarende til dækningsmaksimum på over 960.000 kroner samt dækning af omkostninger til dokumentation. Ankenævnet valgte at afvise sagen, fordi der var betydelig usikkerhed om, hvordan oplysningerne i sagen skulle bedømmes, og sagen derfor ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Nævnet lagde vægt på, at sagen omfattede komplekse byggetekniske spørgsmål, at der var et meget omfattende bilagsmateriale og korrespondance mellem parterne, samt at kravets størrelse gjorde det vanskeligt at vurdere, hvilke udgifter der egentlig var nødvendige for at afdække yderligere skader. Nævnet henviste derfor sagen til domstolene i stedet for at træffe en afgørelse selv. Denne sag viser, at ankenævnet i visse komplekse byggesager med stor usikkerhed og omfattende dokumentation kan vælge at afvise at behandle sagen, og at parterne i sådanne tilfælde må søge afklaring ved domstolene, hvis der ikke kan opnås enighed.