Ejerskifteforsikring og forurening fra telefonpæle i sommerhusvægge

Klagerne havde anmeldt et forhold, hvor der var påvist indhold af tjærestoffer (PAH'er) væsentligt over grænseværdien for farligt affald i vægge i deres sommerhus. Sommerhusets vægge var opført af gamle telefonpæle, som formentlig indeholdt det forurenende stof. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at indeklimaet ikke var påvirket i et omfang, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre bygninger af samme alder, og at skadebegrebet derfor ikke var opfyldt. I denne sag valgte nævnet ikke at træffe en afgørelse om, hvorvidt der reelt var tale om en dækningsberettiget skade. Nævnet fandt, at der var en sådan usikkerhed om bedømmelsen af sagens oplysninger, at sagen ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag alene. Nævnet mente, at en forsvarlig afklaring krævede mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, hvilket kun kan foregå ved domstolene. Nævnet afviste derfor sagen med henvisning til sine egne vedtægter. Sagen viser, at ankenævnet ikke behandler alle typer tvister, og at komplicerede tekniske spørgsmål om forurening og skadeomfang i visse tilfælde må afklares ved en egentlig domstolsbehandling med mulighed for bevisførelse.