Afslag på dækning af kuldebroer og skimmelsvamp ved ejerskifteforsikring

Sagen handlede om afslag på dækning af kuldebroer og skimmelsvamp i et hus fra 1939, hvor et vindfang var blevet inddraget i beboelsen i midten af 1960'erne. Klager havde efter overtagelsen konstateret svamp og fugt ved en hoveddør, og en håndværker vurderede, at det skyldtes mangelfuld isolering i tag og væg. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en skade eller nærliggende risiko for skade, som er en betingelse for dækning under ejerskifteforsikringen. Der blev lagt vægt på, at isoleringsstandarden i 1960'erne generelt var lav, og at kuldebroer derfor ofte forekom i bygninger fra den periode uden at det udgjorde en usædvanlig mangel. Desuden var der ikke konstateret råd eller nedbrud, og omfanget af fugt og skimmel var ikke tilstrækkeligt til at påvirke indeklimaet væsentligt. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kun dækker forhold, der afviger væsentligt fra det, man kan forvente af bygninger med samme alder og byggestandard. For boligkøbere er lærdommen, at ældre tilbygninger fra tidligere årtier ofte har isoleringsmæssige svagheder, som ikke automatisk anses som en forsikringsdækket skade.