Regreskrav efter ven forvoldte færdselsskade uden gyldig forsikring

Sagen handlede om et regreskrav efter et færdselsuheld i 2017, hvor klageren havde lånt sin bil til en ven, der forvoldte en alvorlig personskade på en motorcyklist. Selskabet betalte skadelidte og rejste efterfølgende et regreskrav mod klageren, fordi bilen på skadetidspunktet kun var dækket af en stilstandsforsikring og ikke af ansvars- eller kaskoforsikring ved kørsel. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet havde givet mangelfuld rådgivning eller lovet anden dækning, og at selskabet derfor grundlæggende var berettiget til at gøre regres. Det centrale stridspunkt blev imidlertid, om regreskravet var forældet. Nævnet fandt, at klageren ikke havde erkendt sin forpligtelse på en måde, der afbrød forældelsen, og at der var gået mere end et år fra selskabets sidste udbetaling til selskabet anlagde sag ved domstolene. Derfor var det store regreskrav forældet, mens selskabet dog ikke havde ret til at modregne et mindre tilgodehavende hos klageren. Resultatet blev derfor delvis medhold til klageren. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal handle inden for korte forældelsesfrister ved regreskrav, og at det har stor betydning, hvordan og hvornår en skyldner reagerer på et krav, da det kan påvirke, om forældelsen afbrydes eller ikke.