Regres

Hvad det betyder i praksis

Regres betyder, at et forsikringsselskab, som har udbetalt en erstatning, efterfølgende kræver pengene tilbage fra den, der reelt er ansvarlig for skaden. Det kan være en tredjepart, for eksempel en skadevolder ved et trafikuheld, eller det kan være forsikringstageren selv, hvis vedkommende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Regres opstår typisk i to situationer. Den ene er, at selskabet har udbetalt erstatning til en skadelidt eller til en panthaver, for eksempel et leasingselskab, og derefter retter kravet mod den, der forårsagede skaden. Den anden er, at selskabet mener, forsikringstageren selv har brudt en sikkerhedsforskrift eller handlet så uforsvarligt, at vedkommende ikke burde beholde erstatningen ubeskåret.

Det er vigtigt at skelne mellem selve dækningsspørgsmålet, altså om der overhovedet er sket en skade, der er dækket, og regresspørgsmålet, altså om selskabet efterfølgende kan kræve et allerede udbetalt beløb tilbage. Det er to forskellige vurderinger med forskellige beviskrav.

Sådan vurderer nævnet

De sager, der behandles af Ankenævnet for Forsikring, viser et gennemgående mønster. Nævnet lægger stor vægt på, om selskabet kan bevise, at forsikringstageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det er selskabet, der har bevisbyrden.

I flere sager om kørsel over for rødt lys eller anden tydeligt farlig kørsel har nævnet fundet grov uagtsomhed bevist, blandt andet ud fra vidneforklaringer, politiets sigtelse og tekniske undersøgelser af forholdene (AFI 100428, AFI 102456, AFI 95773). I disse sager fik selskabet medhold i regreskravet.

Omvendt viser flere sager om bortkomne eller stjålne biler, at det ikke er nok for selskabet blot at pege på, at forsikringstageren ikke har bevist en dækningsberettiget hændelse. Selskabet skal konkret bevise grov uagtsomhed for at kunne rejse regres, og det lykkedes ikke i flere sager, selv om selskabet havde afvist selve kaskodækningen (AFI 97545, AFI 99828, AFI 98809). Det betyder, at en afvisning af dækning og et regreskrav bedømmes efter forskellige standarder.

Nævnet har også taget stilling til, hvordan et regreskrav skal beregnes, når der er tegnet forsikring gennem et leasingselskab. Hvis forsikringstageren ikke tydeligt er blevet oplyst om, at bilen er dækket af leasinggivers flådeforsikring, kan regreskravet blive begrænset til det beløb, brugeren reelt skylder efter leasingaftalen, i stedet for hele erstatningsbeløbet (AFI 95773).

Endelig viser sagerne, at man kan blive identificeret med en ægtefælles eller samlevers grove uagtsomhed, selv om man ikke selv har handlet forkert (AFI 98670), og at et selvvalgt dækningsmaksimum på en kaskoforsikring ikke automatisk udløser en pligt for selskabet til at rejse regres for det overskydende beløb (AFI 104567).

Dette bør du være opmærksom på

Hvis du bliver mødt med et regreskrav, bør du overveje, om selskabet reelt har bevist, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. En afvist skadeanmeldelse er ikke det samme som bevis for grov uagtsomhed.

Har du lånt eller leaset en bil, bør du sikre dig klarhed over, hvem der er forsikringstager, og hvilken forsikring bilen er dækket af. Det kan have betydning for, hvordan et eventuelt regreskrav beregnes.

Husk også, at urigtige oplysninger ved tegning af forsikring kan få konsekvenser langt senere, hvis der opstår skader, som selskabet mener ikke ville være dækket på korrekte oplysninger.