Uenighed om udbedringsmetode for opvarmning på ejendommens 1. sal

Sagen handlede om en tvist om, hvilken metode selskabet skulle bruge til at udbedre et opvarmningsproblem på ejendommens 1. sal, hvor det eksisterende luftvarmeanlæg ikke i tilstrækkelig grad kunne opvarme etagen. Klager ønskede, at selskabet installerede almindelige radiatorer, men selskabet tilbød i stedet at dække opsætning af el-radiatorer. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets valgte udbedringsmetode. Nævnet lagde vægt på, at bygningstegningerne viste, at der allerede var forberedt installation til el-radiatorer i alle rum på 1. salen, hvilket indikerede, at ejendommen var projekteret til, at opvarmningen kunne suppleres med el-radiatorer om nødvendigt. Nævnet vurderede, at el-radiatorerne sammen med det eksisterende varmeanlæg ville kunne opvarme etagen tilstrækkeligt. Selskabet fik derfor medhold i sin valgte udbedringsmetode. Sagen viser, at forsikringsselskaber har en vis frihed til at vælge udbedringsmetode, så længe metoden løser det anmeldte problem forsvarligt, og at forsikringstagere ikke nødvendigvis kan kræve en bestemt løsning, hvis en anden løsning også opfylder formålet med udbedringen.