Uenighed om ejerskifteforsikringens dækning af tag, gulv og genhusning
- Selskab
- ETU Forsikring
- Beløb i tvisten
- 10.000 DKK
- Stikord
- følgeskade · tagkonstruktion · vandskade · genhusning · advokatomkostninger · gulve
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ældre ejendom og efterfølgende opdagede fugt og skader flere steder, blandt andet i tagkonstruktionen og gulvet. Der var uenighed om, hvor langt selskabets dækningstilsagn strakte sig, og om selskabet kunne afvente en retssag mod sælgerens håndværkere, før udbedring blev udført. Nævnet fandt, at selskabet havde givet dækningstilsagn til følgeskaderne i taget, og at skaderne i gulvet ikke hang sammen med tagskaderne. Selskabet skulle derfor ikke afvente en skønserklæring for gulvskaderne, men kunne godt vente med tagreparationen på grund af den løbende retssag. Udgifter til en fugtmembran blev anset som en forbedring og derfor ikke dækningsberettiget. Nævnet fandt også, at selskabets tilbud om genhusning på 14.000 kr. om måneden var rimeligt, men at selskabet skulle dække genhusning udover 12 måneder, hvis forsinkelsen skyldtes retssagen. Krav om erstatning for personskade blev afvist, da klager ikke kunne bevise fejl fra selskabets side. Klager fik desuden delvist dækket advokatudgifter. Sagen viser, at dækningstilsagn skal forstås konkret, og at forbedringer typisk ikke er dækket, selv når de indgår i en nødvendig reparation.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over dækning af følgeskader i tagkonstruktionen, skader i gulvet, genhusningsomkostninger, erstatningskrav for eventuelle personskader og advokatomkostninger. Klager overtog den forsikrede ejendom - der var opført i 1961 - den 1/9 2021. Den 22/9 2021 anmeldte klager fugt i væggene i soveværelset. Selskabet dækkede udbedringen af utæt tagpap. Klagers husforsikring dækkede rådskadede tagbrædder omkring skorstenen. Herefter opstod der uenighed om dækning af øvrige følgeskader i tagkonstruktionen, og i forbindelse med en besigtigelse af ejendommen blev der påpeget skader i gulvet. Nævnet fandt, at selskabet havde givet dækningstilsagn til udbedring af følgeskaderne i tagkonstruktionen efter utæt tagpap, og at udbedringen skulle ske i overensstemmelse med anbefalinger fra fugtteknikeren. Nævnet bemærkede, at selskabet kunne have en mulighed for at rette et regreskrav mod klagers husforsikring. Nævnet fandt videre, at der ikke var sammenhæng mellem skaderne i tagkonstruktionen og skaderne i gulvet. Selskabet var derfor ikke berettiget til at afvente udbedringen af følgeskaderne i tagkonstruktionen til der forelå en skønserklæring i retssagen mod sælgerens håndværkere. Nævnet fandt, at selskabet havde givet dækningstilsagn til udbedring af dækningsberettigende skader i gulvet i køkken, stue, gang og to værelser i overensstemmelse med anbefalingerne fra OBH. Nævnet fandt dog, at selskabet ikke skulle dække udgifterne til fugtmembranen, da der var tale om en forbedring. Nævnet fandt videre, at den loyale samarbejdspligt medførte, at selskabet var berettiget til at udsætte udbedringen til der havde været afholdt syn og skøn i retssagen mod sælgerens håndværkere. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet tilbød at dække 14.000 kr. om måneden i genhusningsomkostninger, og at selskabet afviste at dække klagers fulde depositum og forbrugsudgifter i forbindelse med flytningen. Nævnet fandt, at selskabet på erstatningsretlige grundlag skulle dække genhusningsudgifter i mere end 12 måneder, hvis klager på grund af retssagen mod sælgerens håndværkere ikke kunne flytte tilbage inden for fristen i forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabet begik fejl, der kunne begrunde, at selskabet på almindeligt erstatningsretligt grundlag pålægges at dække klagers krav for eventuelle personskader. Nævnet fandt, at klager havde haft behov for advokatbistand til at varetage sagen, og at selskabet derfor også skulle dække rimelige og nødvendige udgifter efter advokatens genindtrædelse i sagen. Nævnet fandt, at rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand efter en samlet skønsmæssig vurdering skulle fastsættes til i alt 25.500 kr. inklusive moms, hvorefter selskabet skulle betale yderligere 10.000 kr. til klager. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, ADVOKATHONORAR, DÆKNINGSTILSAGN, FØLGESKADE, HUSEJERFORSIKRING, VANDSKADE, GENHUSNING, GULVE, DOBBELTFORSIKRING, PERSONSKADE, SKIMMELSVAMP, TAGKONSTRUKTION, VANDINDTRÆNGEN
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.