Afslag på dækning af nedbøjet gulv anset som almindeligt slid

Klager anmeldte, at gulvet i huset gav sig flere steder og føltes, som om man kunne træde igennem det på grund af manglende understøtning. Ejendommen var opført i 1971. Klager mente, at der var tale om en dækningsberettigende skade, da gulvbrædderne havde betydelige nedbøjninger på over 20 mm og skilte sig i not og fer, hvilket gav risiko for gennemtrædning. Selskabet afviste dækning og mente, at der ikke var tale om en skade i forsikringsmæssig forstand, men snarere naturligt slid, hvor understøtningen gennem årene var sunket lidt, hvilket ikke var usædvanligt for en gulvkonstruktion af denne alder. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade, som ejerskifteforsikringen dækker. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at det er klager, der bærer bevisbyrden for, at et konstateret forhold reelt udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade, og at ældre bygningsdele med naturligt slid ikke automatisk er dækket, selv hvis de giver ulemper i dagligdagen.