Uenighed om udbedringsmetode for tagkonstruktion fra 1962

Klager havde fået konstateret manglende bæreevne i tagkonstruktionen på en ejendom fra 1962, og selskabet havde meddelt dækning, men ville udbedre skaden med en bestemt metode med indskubbede bærende bjælker samt opretning af et nedbøjet loft. Klager ønskede i stedet dækning efter en anden løsning foreslået af hendes egen ingeniør, og krævede desuden dækning for manglende gangbro og vindafstivning samt udgifter til teknisk bistand og advokat. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at selskabets udbedringsmetode var utilstrækkelig, og lagde vægt på, at selskabets metode var baseret på beregninger fra en ingeniør. I forhold til gangbro og vindafstivning fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere afvisningen af at dække teknisk bistand og advokatbistand. Sagen viser, at et forsikringsselskab som udgangspunkt selv kan bestemme udbedringsmetoden, så længe den er fagligt begrundet, og at klager skal føre konkret bevis, hvis man ønsker en anden og eventuelt dyrere løsning eller dækning for yderligere forhold.