Uenighed om udbedringsmetode for tagkonstruktion fra 1962
- Selskab
- Domus Forsikring
- Stikord
- tagkonstruktion · udbedringsmetode · bevis · nærliggende risiko · teknisk bistand
Hvad sagen handlede om
Klager havde fået konstateret manglende bæreevne i tagkonstruktionen på en ejendom fra 1962, og selskabet havde meddelt dækning, men ville udbedre skaden med en bestemt metode med indskubbede bærende bjælker samt opretning af et nedbøjet loft. Klager ønskede i stedet dækning efter en anden løsning foreslået af hendes egen ingeniør, og krævede desuden dækning for manglende gangbro og vindafstivning samt udgifter til teknisk bistand og advokat. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at selskabets udbedringsmetode var utilstrækkelig, og lagde vægt på, at selskabets metode var baseret på beregninger fra en ingeniør. I forhold til gangbro og vindafstivning fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå en skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere afvisningen af at dække teknisk bistand og advokatbistand. Sagen viser, at et forsikringsselskab som udgangspunkt selv kan bestemme udbedringsmetoden, så længe den er fagligt begrundet, og at klager skal føre konkret bevis, hvis man ønsker en anden og eventuelt dyrere løsning eller dækning for yderligere forhold.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over udbedringsmetode af udbedring af tagkonstruktion, afslag på udbedring af manglende gangbro og vindafstivning samt udgifter til teknisk bistand og bistand fra repræsentant. Den forsikrede ejendom var opført i 1962, og i 2005 blev der lagt ny tagbelægning af betontagsten i stedet for eksisterende eternit skifer tag. Klager overtog ejendommen den 16/3 2021, og den 6/7 2022 anmeldte hun, at taget var sunket, og at forholdet blev opdaget under renovation af loftet. Selskabet meddelte dækning for det forhold, at tagkonstruktionen ikke havde tilstrækkelig bæreevne. Selskabet ville udbedre ved at der blev lagt 2 stk. bærende bjælker ind over spærfod. Bjælkerne skulle lægges mellem tænger i gitterspær ca. 2,2 meter ind fra bagmure på begge sider. Gavlen kunne åbnes mod syd, og bjælker skubbes ind. Selskabet meddelte også dækning for, at der blev foretaget opretning af loftet i stuen, så der ikke var en nedbøjning på ca. 5 cm. Selskabet afvist at dække opsætning af lofter, da klager allerede havde planlagt opsætning af lofter. Klager anførte, at selskabet skulle dække udgifter til udbedring af tagkonstruktionens manglende bæreevne i overensstemmelse med klagers ingeniørs forslag. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at selskabets udbedringsmetode af manglende bæreevne i tagkonstruktionen var utilstrækkelig. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at selskabet havde indhentet notat fra ingeniør, at ingeniøren havde foretaget beregninger forbundet med udbedringsforslaget, og at selskabet havde meddelt dækning i overensstemmelse med notatet fra ingeniøren. I forhold til gangbro og vindafstivning fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand som følge af manglende gangbro og vindafstivning. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at dække klagers omkostninger til teknisk bistand og til repræsentant. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, ADVOKAT, BEVIS, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, TAG, UDBEDRINGSMETODE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.