Uenighed om skyld ved vognbaneskift og opgørelse af bilskade

Sagen handlede om et færdselsuheld, hvor klager ramte modpartens bil under et vognbaneskift. Selskabet pålagde klager det fulde ansvar for uheldet og opkrævede selvrisiko. Klager mente, at der i stedet var tale om en såkaldt sammenfletning af to vognbaner, hvor ansvaret typisk deles, og anførte desuden, at modparten kørte uansvarligt. Klager var også uenig i, hvordan skaderne på modpartens bil var blevet opgjort, herunder at bilen var blevet kontanterstattet i stedet for repareret. Nævnet lagde efter en konkret vurdering til grund, at der rent faktisk var tale om et almindeligt vognbaneskift og ikke en sammenfletning, hvilket betød, at klager som udgangspunkt bar ansvaret for uheldet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets skyldvurdering eller opkrævning af selvrisiko. Nævnet kunne heller ikke kritisere, at klagers eget selskab havde accepteret at dække modpartens skader, da udgifterne oversteg klagers selvrisiko. Sagen viser, at det har stor betydning, hvordan et uheld rent faktisk er foregået rent trafikalt, og at sondringen mellem vognbaneskift og sammenfletning kan være afgørende for ansvarsfordelingen. Det er også et eksempel på, at forsikringsselskaberne har et vist skøn ved opgørelse af skader, som nævnet som udgangspunkt ikke tilsidesætter uden klar dokumentation for fejl.