Ejerskifteforsikring afviste dækning af mangelfuld vådrumssikring

Klager overtog en ejendom fra 1917 og anmeldte senere, at vådrumssikringen i badeværelset på 1. sal ikke var udført korrekt langs vægge og kanter, hvilket ifølge klagers murer og ingeniør udgjorde en nærliggende risiko for skade. Selskabet afviste dækning, da det mente, at der ikke var dokumentation for manglende vådrumsmembran, og at der i givet fald ikke var opstået skader siden renoveringen i 2015/2016. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at forholdene ved vådrumssikringen udgjorde en aktuel skade eller nærliggende risiko for skade som krævet for dækning under ejerskifteforsikringen. Der blev lagt vægt på, at der var gået 7-8 år siden renoveringen uden konstaterede skader, og at manglende vådrumsmembran efter nævnets faste praksis ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade ud over basisdækningen. Sagen viser, at en teoretisk risiko for fremtidig skade ikke nødvendigvis er nok til at udløse dækning, og at der kræves konkret dokumentation for enten en aktuel skade eller en klart nærliggende risiko herfor.