Uenighed om gulvskader, badeværelsesfald og ulovlig indretning ved ejerskifte

Sagen omhandlede en tvist om dækning under en ejerskifteforsikring for problemer med gulve i en ejendom fra 1960 med tilbygning fra 1967, samt spørgsmål om fald på badeværelsesgulvet og ulovlige bygningsindretninger. Selskabet havde allerede anerkendt delvis dækning og forhøjet erstatningen til 14.131,25 kr., men klager krævede mere.

Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade ud over det, selskabet allerede havde anerkendt. Der var heller ikke grundlag for at kritisere selskabets valgte udbedringsmetode eller erstatningsberegning. For badeværelsets gulv fandt nævnet dog, at der var sket en væsentlig ombygning i 2005, som betød, at bygningsreglementets krav på ombygningstidspunktet skulle være opfyldt. Klager kunne dog ikke bevise, at der forelå ulovlige forhold efter dette reglement, og fik derfor ikke medhold i denne del heller.

Sagen illustrerer, at det er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger en skade eller risiko for skade omfattet af forsikringen, og at tidligere ombygninger kan udløse krav om, at nyere bygningsregler skal være opfyldt. Det viser også, at nævnet ikke griber ind i selskabets valg af udbedringsmetode, hvis denne er faglig forsvarlig.