Afslag på dækning af skader i udestue fra 1997 under ejerskifteforsikring

Sagen drejede sig om afslag på dækning for skader i en udestue fra 1997, som klager mente skulle betragtes som en del af boligens beboelsesareal. Klager gjorde gældende, at der var skader i form af revner og et sunket betondæk under gulvet, samt at tagkonstruktionen var forkert udført, herunder underdimensioneret og med forkert taghældning. Ankenævnet fastslog, at udestuen ikke var godkendt til beboelse, og at ulovlighedsdækningen i den udvidede ejerskifteforsikring kun omfatter bygningsindretninger, der anvendes til beboelse. Derfor tog nævnet slet ikke stilling til, om der forelå ulovlige forhold ved udestuen. For så vidt angår de påståede skader fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at forholdene på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet tog heller ikke stilling til lovliggørelse af en tagterrasse af samme grund som med udestuen. Da klager ikke fik medhold, var der heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagers sagkyndige bistand. Sagen viser, at ejerskifteforsikringers ulovlighedsdækning typisk er begrænset til beboelsesarealer, og at det er køberen, der skal bevise, at der forelå en reel skade eller nærliggende risiko herfor på overtagelsestidspunktet.