Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Ejerskifteforsikring skulle dække fundament under påkrævet dybde

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99148Medhold til klager
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
byggelov af 1939 for staden københavn § 34
Stikord
fundament · ulovlig bygningsindretning · dispensation · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde opdaget, at fundamentet under en tilbygning ikke var ført tilstrækkeligt langt ned i jorden. Selskabet afviste at dække udbedring, fordi de mente, at forholdet ikke udgjorde en skade, og at byggereglerne ikke stillede et absolut krav om 90 cm dybde. Nævnet fandt derimod, at den relevante byggelov fra 1939 fastsatte et krav om ca. 90 cm frostfri dybde, og at en afvigelse på mere end 20 procent ikke lå inden for det spillerum, som ordet 'ca.' gav plads til. Da fundamentet flere steder kun var ført ned til omkring 70 cm, var det ulovligt, og selskabet skulle derfor dække udbedringen. Nævnet tog også stilling til en betingelse om, at forsikrede skulle give fuldmagt til at søge dispensation. Da klager ikke havde nægtet at give en sådan fuldmagt, og det skyldtes selskabets egne forhold, at fuldmagten ikke var indhentet, kunne selskabet ikke bruge dette som grundlag for afslag. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal kunne bevise, at der reelt kunne opnås dispensation, før de kan afvise dækning under en ulovlighedsdækning, og at objektiverede byggekrav tolkes forholdsvis strengt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager overtog den forsikrede ejendom den 1/12 2020. Selskabet oplyste, at klager den 31/5 2022 anmeldte, at "i forbindelse med at vores hus skal efterisoleres, er håndværkere gået i gang med at frigrave fundamentet. Da der bliver fjernet en støttemur mellem have og carport, viser det sig, at der ikke er et fundament under ydervæg i tilbygningen. I stedet er terrændæk støbt ud under facaden indtil det møder et fundament der er placeret 50-75 cm fra facaden". Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Hvad angik den udvidede dækning anførte selskabet, at "som det fremgår af begge byggereglementer, er der ikke tale om et ufravigeligt krav om, at soklen skal udføres 90 cm under terræn" og at "derimod foreskrives i byggeloven fra 1939 [for København], at der alene ca., skal udføres 90 cm under terræn. Nævnet fandt at måtte lægge til grund, at lovligheden af tilbygningens fundament skulle bedømmes efter "Byggelov af 1939 for Staden København med tilhørende…". Det blev fastslået i xxxPARAGRAPHxxx 34, stk. 5, at "fundamenter skal føres ned til frostfri dybde, d.v.s. ca 90 cm under terræn", og at der var mulighed for at dispensere fra bestemmelsen navnlig ved mindre bygninger. Nævnet fandt videre at måtte lægge til grund, at det var konstateret, at tilbygningens fundament langs den sydlige facade og muligvis også under de to øvrige facader var ført maksimalt 70 cm. under terræn. I overensstemmelse med det, som klager havde anført i brev af 14/8 2022 til selskabet, lagde nævnet til grund, at den omstændighed, at der var et fundament på grunden ca. 60 cm fra tilbygningen, ikke havde betydning for om tilbygningens fundament var lovligt. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at den del af tilbygningens fundament, der kun var ført op til ca. 70 cm under terræn var ulovligt. Selskabet skulle derfor dække udbedringsomkostningerne, der var forbundet med at lovliggøre forholdet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Nævnet havde bl.a. lagt vægt på, at bestemmelsen var objektiveret, og at det spillerum, der var angivet ved brug af ordet "ca." ikke var foreneligt med en afvigelse af normen på mere end 20 procent. Spørgsmålet var herefter om bestemmelsen i forsikringsbetingelserne om, at "Det er en betingelse for dækning, at du giver FRIDA fuldmagt til at søge dispensation hos myndighederne, og at dispensationen ikke kan opnås." kunne føre til andet resultat. Klager anførte, at det fulgte af BR 18, at kommunen ikke længere skulle byggesagsbehandle i forhold til konstruktioner, at sagsbehandlingen skulle foretages af en certificeret statiker, og at kommunen derfor ikke havde mulighed for at give dispensation for forholdet. Som forsikringsbetingelserne var formuleret, fandt nævnet, at det var selskabet, der skulle sørge for at indhente fuldmagt til ansøgning om dispensation fra forsikrede, når forsikrede havde bevist, at en bygningsdel var omfattet af forsikringens ulovlighedsdækning. Under forudsætning af, at forsikrede gav den fornødne fuldmagt, var det herefter selskabet, der skulle bevise, at der kunne dispenseres fra ulovligheden, for at forsikrede mistede sit krav i henhold til ulovlighedsdækningen. Nævnet måtte lægge til grund, at klager ikke havde afvist at give en sådan fuldmagt, og at det beroede på selskabets forhold, at en sådan fuldmagt ikke var indhentet. Nævnet fandt på den baggrund, at selskabet ikke havde bevist, at der ville kunne opnås dispensation for forholdet. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, FUNDAMENT, ULOVLIG BYGNINGSINDRETNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne