Krav om dækning af nyt tag på hus fra 1973 afvist som slid

Sagen handlede om et krav om dækning af et nyt tag på en ejendom fra 1973, som klager havde overtaget knap to år tidligere. Klager mente, at taget var i så dårlig stand, at det måtte være omfattet af ejerskifteforsikringen, og henviste til fagfolk, der ikke forstod, hvordan taget kunne være blevet så dårligt på så kort tid. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand, men snarere var udtryk for, at tagets naturlige levetid var ved at være udløbet, og at forholdet allerede var nævnt i tilstandsrapporten. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret utætheder i taget to år efter overtagelsen, at tilstandsrapporten allerede havde bemærket mos på taget uden at vurdere risiko for følgeskader, og at et eternittag fra 1973 typisk har en levetid på 40 til 60 år og dermed nærmede sig eller havde overskredet sin forventede levetid. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at almindelig nedslidning og udløbet levetid på byggematerialer som udgangspunkt ikke er dækket af en ejerskifteforsikring, og at oplysninger i tilstandsrapporten om synlige forhold som mos kan få stor betydning for udfaldet af en senere tvist.