Afslag på erhvervsevnetab og præmiefritagelse ved armsmerter

Sagen omhandlede en kvinde, der arbejdede deltid i en kontorfunktion, og som blev delvist sygemeldt på grund af smerter i begge arme med nedsat bevægelighed, styrke og kognitive gener. Hun søgte om erstatning for tab af erhvervsevne samt præmiefritagelse fra sin pensionsordning, men selskabet afviste kravet med henvisning til, at hun ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt for det første, at hun ikke havde ret til dækning forud for tidspunktet, hvor hun blev bevilget fleksjob, da hun i den periode modtog fuld løn og dermed ikke havde noget indtægtstab. For perioden derefter fandt nævnet, at hun ikke havde bevist, at hendes helbredsmæssige tilstand forhindrede hende i at arbejde mindst halvdelen af, hvad en tilsvarende person kunne på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget rimelige skånehensyn som nedsat tid, ergonomisk arbejdsplads og ekstra pauser. Der blev lagt vægt på, at hun rent faktisk havde formået at arbejde 12 til 15 timer om ugen under sin delvise sygemelding. Sagen viser, at retten til erstatning for tab af erhvervsevne kræver konkret dokumentation for, at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, og at det har betydning, om personen faktisk har vist sig i stand til at udføre arbejde med de rette tilpasninger, selv i en reduceret grad.