Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress og depression

Sagen omhandlede en klager, der var blevet sygemeldt på grund af stress og depression, og som modtog præmiefritagelse og midlertidige ydelser fra sin pensionsforsikring. Selskabet stoppede senere udbetalingerne, da det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at selskabet ikke tillagde de psykiske begrænsninger tilstrækkelig vægt, og henviste til en psykologisk undersøgelse, der beskrev flere varige skånehensyn. Nævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsat erhvervsevne, og lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev gener uforenelige med arbejde på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til skånebehov. Det blev også fremhævet, at klagers somatiske tilstand ikke havde betydning for sygemeldingen. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det ved vurdering af tab af erhvervsevne er afgørende, at der foreligger tilstrækkelig lægelig og social dokumentation for varige og betydelige begrænsninger, og at psykiske lidelser vurderes ud fra samme krav til dokumentation som fysiske lidelser.