Uenighed om ventilation og isolering af udestue i ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager gjorde gældende, at ejendommens udestue havde manglende ventilation af ydervæggen og manglende varmeisolering. Klager henviste til en arkitektudtalelse, som forholdt sig til bygningsreglementet fra 1985. Selskabet afviste dækning, da man ikke fandt, at der var tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, eller at der var ulovlige bygningsindretninger. Nævnet vurderede for basisdækningen, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade. For den udvidede dækning lagde nævnet til grund, at bygningsreglementet fra 1985 for småhuse var gældende, da udestuen blev opført i 1998. Klager havde ikke godtgjort, at ventilationen eller isoleringen var i strid med reglementets bestemmelser, herunder at der ikke var tegn på fugtskader som følge af kondens. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger en skade eller en ulovlig bygningsindretning efter det bygningsreglement, der var gældende ved opførelsen. Det er ikke nok at pege på generelle mangler i forhold til nyere standarder, hvis man ikke kan dokumentere konkrete fejl eller skader efter det relevante regelsæt.