Genoptagelse af sag om vandindtrængning ved vinduesparti afvist

Sagen drejede sig om en genoptagelse af en tidligere afgjort sag vedrørende vandindtrængning ved et vinduesparti i et hus opført i 2017. Klager mente, at der manglede korrekt tætning mellem vinduespartierne, hvilket havde ført til fugtskader og nedbrydning af vinduesrammerne, og henviste til en bygningssagkyndig vurdering fra selskabets eget 5-års eftersyn. Selskabet mente derimod, at vandindtrængningen skyldtes en utæt fuge over en terrassedør, hvilket hørte til almindelig vedligeholdelse, og at vinduespartiet var monteret korrekt ifølge producentens vejledning. Nævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de tekniske forhold i sagen, at den ikke egnede sig til at blive afgjort på skriftligt grundlag. En egentlig afklaring ville kræve syn og skøn samt mulighed for parts- og vidneforklaringer, eventuelt med destruktive undersøgelser af vinduets opbygning. Nævnet valgte derfor at afvise sagen og henviste den til domstolene. Sagen illustrerer, at ankenævnet ikke kan tage stilling til tvister, hvor de tekniske årsagsforhold er for komplekse eller usikre til at blive afklaret uden fysiske undersøgelser, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene, hvor der er bedre muligheder for bevisførelse.