Afslag på dækning af stråtag ved ejerskifteforsikring for slid

Sagen handlede om en klager, der ønskede dækning under sin ejerskifteforsikring for en skade på et stråtag. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved taget, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Klager mente, at levetiden på tagbelægningen var forkert angivet i tilstandsrapporten, og at der manglede anmærkninger om fejl i tagkonstruktionen. Ankenævnet fandt, at der ved selskabets besigtigelse ikke blev konstateret andet end almindeligt slid på taget, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en egentlig skade eller nærliggende risiko herfor. Nævnet præciserede, at håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel ikke i sig selv udgør en skade, og at en fejlagtig angivelse af tagets forventede restlevetid heller ikke er omfattet af ejerskifteforsikringens dækning. Klager havde desuden ikke bevist, at taget var ulovligt udført efter datidens bygningsreglement. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ejerskifteforsikringen er afgrænset til konkrete skader og risici, og at fejl i tilstandsrapportens vurderinger, herunder om restlevetid, ikke automatisk udløser erstatning, hvis der ikke samtidig kan påvises en reel skade på bygningen.