Ejerskifteforsikring: delvis dækning af nedslidt stråtag og hanebånd

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde fået afslag på dækning af et nedslidt stråtag og manglende hanebånd i tagkonstruktionen. Selskabet mente ikke, at klager havde bevist, at der var skade eller nærliggende risiko for skade ved overtagelsen. Nævnet delte sagen op. For stråtagets nordside fandt nævnet, at klager havde godtgjort, at taget var så nedbrudt, at det udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, blandt andet fordi taget kun var omkring 17 år gammelt, men alligevel manglede den forventelige restlevetid. Selskabet skulle derfor dække udskiftning af denne del. For de øvrige sider af stråtaget kunne selskabet derimod påberåbe sig et forbehold i policen vedrørende fugtskader, og her fik selskabet medhold. Hvad angik taghældningen på tilbygningen og de manglende hanebånd, fandt nævnet ikke, at klager havde løftet bevisbyrden for, at forholdene udgjorde en aktuel skade eller nærliggende risiko herfor. Sagen viser, at bevisbyrden for skade eller risiko for skade påhviler forsikringstager, og at konkrete forbehold i policen kan begrænse dækningen selv når andre dele af samme bygningsdel er dækningsberettigede. Den illustrerer også, at alder og tilstand vurderes individuelt for de enkelte dele af en bygning, og at generel nedslidning ikke automatisk giver ret til erstatning uden dokumentation for konkret skade.