Afslag på dækning af fugt i kælder efter mangelfuld fugtsikring

Klager fik afslag på dækning for fugtproblemer i kælderen på en tilbygning fra omkring 1970. Klager mente, at fugtsikringen omkring kælderydervæggen, som bestod af plastfolie, var utilstrækkelig, fordi folien var tynd og beskadiget foroven, hvilket lod overfladevand løbe ned langs væggen. Selskabet afviste dækning og henviste til, at der ikke var registreret unormale fugtforhold sammenlignet med andre betonstøbte kældre af samme type, hvor opstigende grundfugt og fugt i støbeskel er almindeligt forekommende og forventeligt. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved kælderydervæggen, der udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, og gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at almindelig fugtpåvirkning i ældre betonkældre ofte betragtes som normalt og forventeligt frem for en dækningsberettiget skade. Det er afgørende for udfaldet, om fugtniveauet afviger fra, hvad man kan forvente af en bygning af samme alder og konstruktion, og det er køberen, der skal bevise, at der er tale om en unormal tilstand, før en ejerskifteforsikring dækker.