Byggeskadeforsikring: tagrender og kloaklugt i tvist om dækning

Sagen handlede om en klager, der anmeldte utætte og teknisk ukorrekt udførte tagrender samt kloaklugt i sin ejendom under en byggeskadeforsikring. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke forelå en byggeskade i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet vurderede de to forhold hver for sig. For tagrenderne fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der forelå en byggeskade eller en nærliggende risiko for byggeskade, og selskabet fik derfor medhold på dette punkt. For kloaklugten kom nævnet til et andet resultat. Her fandt nævnet, at klager havde sandsynliggjort, at lugten kunne skyldes fysiske forhold ved ejendommen, som i væsentlig grad nedsatte bygningens brugbarhed til dens formål. Derfor pålagde nævnet selskabet at betale for en uvildig sagkyndig undersøgelse, som klager og selskabet skulle iværksætte i fællesskab, for at fastslå årsagen til lugtgenerne og hvordan de eventuelt skulle udbedres. Resultatet blev dermed delvis medhold til klager. Sagen viser, at det er klager, der som udgangspunkt skal bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade, men at kravene til sandsynliggørelse kan være lavere for forhold, der påvirker boligens brugbarhed, end for tekniske fejl ved konstruktioner. Den illustrerer også, hvordan uvildige undersøgelser kan bruges til at afklare uenighed om årsagssammenhæng, når parterne er uenige om de faktiske forhold.