Stop af erhvervsevnetabsdækning trods flexjob og psykiske gener

Klageren blev sygemeldt i 2017 på grund af hjerteproblemer samt stress og angst, og selskabet udbetalte midlertidige ydelser i flere år, indtil selskabet i 2022 stoppede betalingerne med den begrundelse, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klageren henviste til lægelige og kommunale vurderinger, der viste, at han ikke kunne arbejde mere end 7,5 timer om ugen på grund af både fysiske og psykiske gener. Selskabet mente, at der ikke var tilstrækkelig lægefaglig dokumentation, og at kommunens tilkendelse af fleksjob byggede på et bredere kriterium end forsikringens. Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne efter 2022 var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele, og at selskabet derfor skulle yde dækning efter begge pensionsordninger. Nævnet lagde vægt på lægejournaler, der viste veldokumenteret sensibilisering over for stress, samt at klageren havde gennemført et længerevarende virksomhedspraktikforløb uden på noget tidspunkt at kunne arbejde halv tid. Klageren fik dermed medhold. Sagen illustrerer, at pensionsselskaber kan overgå fra en midlertidig til en generel erhvervsevnevurdering, men at denne vurdering skal baseres på en samlet, konkret bedømmelse af den faktiske arbejdsformåen, herunder dokumenteret praktisk erfaring fra arbejdsprøvning.