Afslag på dækning af forhøjet radonniveau i kælder fra 1909

Klageren havde overtaget et hus fra 1909 med en tilbygning fra sidst i 1990'erne og anmeldte efter overtagelsen et forhøjet radonniveau i huset, som han mente skyldtes mangelfuld radonsikring af kælderen. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at størstedelen af kælderen stammede fra 1909, og at ejendommen lå i et område med kendt høj risiko for radon. Klageren gjorde gældende, at kælderen var udgravet i forbindelse med tilbygningen og derfor skulle have været radonsikret efter nyere byggeregler. Ankenævnet lagde til grund, at bygningen var tilbygget efter byggereglement fra 1985, men fandt, at klageren ikke havde bevist, at radonniveauet i beboelsesdelen nævneværdigt havde forringet husets værdi eller brugbarhed, eller at der var konstruktionsmæssige mangler ved kælderen, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade omfattet af ejerskifteforsikringen. Nævnet henviste til tidligere lignende sager til støtte for sin vurdering. Sagen viser, at et forhøjet radonniveau ikke automatisk udløser dækning under en ejerskifteforsikring, og at det kræver konkret dokumentation for en reel værdiforringelse eller konstruktionsfejl, før forholdet kan anses for en dækningsberettiget skade.