Uenighed om erstatning og genhusning ved skade på tag og etagedæk

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor der var konstateret svigt i etageadskillelsen og konstruktionsfejl i tagkonstruktionen. Fejlene stammede fra, at en tidligere ejer havde taget tagetagen i brug til beboelse uden korrekte tilpasninger, hvilket blandt andet betød, at etagedækket var utilstrækkeligt understøttet og at visse spær var fjernet eller placeret forkert. Selskabet anerkendte skaderne og opgjorde erstatning for udbedring og forstærkning. Tvisten for nævnet handlede om, hvorvidt erstatningsopgørelsen var korrekt, og om klager havde ret til yderligere genhusning end de 20.000 kroner, selskabet allerede havde tilbudt, svarende til cirka to og en halv måneds genhusning. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af udbedringsomkostningerne og fandt heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale mere i genhusning. Selskabet fik derfor ret i sagen. Sagen viser, at forsikringsselskabers erstatningsopgørelser normalt lægges til grund af nævnet, når de er baseret på fagligt vurderede udbedringsbehov, og at genhusningserstatning typisk beregnes ud fra en realistisk vurdering af, hvor lang tid en udbedring forventes at tage, uden at der automatisk gives kompensation for længere perioder end det nødvendige.