Afslag på gulvvarme og udbedring af badeværelsesgulv uden fald

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på dækning for to forhold i forbindelse med en ejerskifteforsikring på en ejendom opført i 1970. Det ene forhold vedrørte manglende fald på gulvet i brusenichen på badeværelset, det andet vedrørte manglende gulvvarme i gang og bryggers. Selskabet havde allerede tilbudt at dække isolering af varmerør samt opsætning af radiatorer i de to rum, og havde betalt for oprensning af afløbet på badeværelset. Klager mente, at hun havde krav på gulvvarme og ikke skulle acceptere en radiatorløsning, samt at det manglende fald på badeværelsesgulvet udgjorde en skade, fordi det medførte risiko for fugtskader. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at det manglende fald på gulvet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet vurderede desuden, at en radiatorløsning fuldt ud opfyldte kravet om opvarmning af rummene, og at der derfor ikke var grundlag for at pålægge selskabet at etablere gulvvarme i stedet. Selskabet fik dermed medhold i begge punkter. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise, at et forhold udgør en reel skaderisiko, og at forsikringsselskabet har ret til at vælge den billigste forsvarlige udbedringsmetode, så længe den opfylder den funktion, der kræves, uden at man kan kræve en bestemt løsning som gulvvarme.