Strid om erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter stress og fleksjob

Sagen drejede sig om en mand, der blev sygemeldt med stress og senere mistede sit job. Han gennemgik praktik og blev tilkendt fleksjob med begrænset timetal, men blev igen sygemeldt på grund af belastningssymptomer, og fleksjobbet ophørte. Han havde blandt andet gener med øget trætbarhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag, men stoppede udbetalingen, da man overgik til at vurdere hans generelle erhvervsevne i forhold til det brede arbejdsmarked. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage denne overgang, men vurderede samtidig, at klager havde dokumenteret, at hans erhvervsevne i en periode var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele, og at den efterfølgende var nedsat med mindst to tredjedele. Klager fik derfor delvist medhold og ret til fortsat dækning og præmiefritagelse. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab kan ændre sig over tid, og at det er afgørende, hvordan den forsikredes helbredstilstand og arbejdsevne dokumenteres løbende. Den viser også, at selv om et selskab er berettiget til at skifte vurderingsgrundlag, kan konkrete lægelige oplysninger og forløb i praktik eller fleksjob føre til, at nævnet alligevel giver klager ret i, at betingelserne for dækning er opfyldt.