Uenighed om erstatningens størrelse ved facadeskader under ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde anmeldt rust i vinduesoverliggere og bærejern i facaden samt revnedannelser forårsaget af et el-rør i muren. Selskabet anerkendte flere af de anmeldte forhold og udbetalte erstatning på knap 390.000 kroner til udbedring af skader ved forskellige vinduespartier og en indmuret ledning samt til undersøgelsesudgifter. Klager mente imidlertid, at der skulle udbetales langt mere, i alt over 1,1 million kroner yderligere, og henviste til en udbedringsmetode, som han selv havde fået udført. Ankenævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at selskabet ved sin sagsbehandling havde godkendt den udbedringsmetode og de udgifter, klager selv havde afholdt. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde bevist, at den metode selskabet havde anvist var uegnet, eller at erstatningen var sat for lavt. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække yderligere undersøgelsesudgifter, da der ikke var bevist yderligere dækningsberettigede forhold. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise, at en given udbedringsmetode er nødvendig, og at valg af alternative løsninger uden forudgående aftale med selskabet kan medføre, at meromkostninger ikke dækkes. Det er derfor vigtigt at afstemme udbedringsmetode med selskabet, inden arbejdet igangsættes.