Afslag på dækning af gulvvarme i badeværelse fra 1968

En boligejer klagede over, at hans ejerskifteforsikring ikke ville dække problemer med gulvvarmen i badeværelset i hans hus fra 1968. Klager mente, at gulvvarmen ikke fungerede tilstrækkeligt, da den kun opvarmede rummet i begrænset omfang. Selskabet afviste kravet med den begrundelse, at badeværelsets primære varmekilde var en radiator, som var fuldt ud i stand til at opvarme rummet tilstrækkeligt. Selskabet fremhævede desuden, at et gulvvarmeanlæg fra 1968 ikke kunne forventes at give en jævn varmefordeling i hele gulvet, sådan som moderne anlæg gør. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at ældre installationer i et hus skal bedømmes ud fra den standard, der var gældende på opførelsestidspunktet, og ikke ud fra nutidige forventninger til komfort og funktion. Når et hus har en anden og fungerende primær varmekilde, kan mangler ved et supplerende gulvvarmeanlæg fra en ældre installation ikke uden videre betragtes som en skjult fejl eller mangel, der udløser erstatning under en ejerskifteforsikring. For boligkøbere er lærdommen, at forventninger til ældre bygningsdeles ydeevne bør stemmes af mod byggeåret, og at en ejerskifteforsikring ikke dækker skuffede forventninger til standarden på ældre installationer, når disse i øvrigt fungerer efter deres formål på det niveau, man med rimelighed kunne forvente.