Uenighed om dækning af tagrender, nedløb og sandfangsbrønde

Sagen drejede sig om en klage over afslag på fuld dækning af reparation af tagrender og nedløbsrør samt etablering af sandfangsbrønde under en ejerskifteforsikring. Selskabet havde tilbudt delvis reparation, nemlig af de steder hvor der faktisk kunne konstateres utætheder, men klager mente, at hele installationen var forkert monteret og konstrueret, og krævede fuld udbedring. Ankenævnet vurderede sagen i forhold til både forsikringens basisdækning og udvidede dækning. Under basisdækningen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade ud over det, selskabet allerede havde anerkendt. Under den udvidede dækning fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at konstruktionen af tagrender og nedløbsrør var i strid med bygningslovgivningen. Endelig fastslog nævnet, at sandfangsbrønde ikke var omfattet af forsikringens definition af kloak eller stikledninger, og derfor slet ikke var dækket. Selskabet fik derfor medhold i hele sagen. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer stiller krav om konkret bevis for skade eller ulovlighed, og at ikke alle bygningsdele automatisk er omfattet af begreberne kloak eller stikledning, selv om de kan hænge sammen med afledning af vand.