Uenighed om erstatning for tæring i loftets jernbjælker efter ejerskifte

En ejer af et hus opdagede tæring i loftets jernbjælker og fik i første omgang kun tilsagn om reparation af et enkelt tæret jern. Under reparationsarbejdet viste det sig, at tæringen også ramte jernprofiler i tilstødende rum, men selskabet afviste at dække dette yderligere. Spørgsmålet for nævnet var, om de nedbrudte jernbjælker udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade allerede ved overtagelsen af ejendommen, og om selskabet kunne påberåbe sig undtagelser om udløbet levetid. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at der forelå en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, mens selskabet ikke havde godtgjort, at forholdet skyldtes almindelig udløbet levetid. Der blev lagt vægt på fagkyndige vurderinger, som beskrev konstruktionen som farlig med risiko for kollaps, og som afviste, at jernbjælkerne havde udtjent deres levetid. Da den skadede bygningsdel ikke var nævnt særskilt i forsikringsbetingelsernes bilag, skulle erstatningen beregnes som nyværdierstatning uden fradrag for alder. Klager fik medhold. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kan dække skjulte konstruktive svagheder, selv i ældre bygningsdele, hvis det kan dokumenteres, at der ikke blot er tale om naturligt slid, men reel risiko for sammenbrud.