Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter diskusprolaps i ryggen

Sagen handlede om, hvorvidt en klager fortsat var berettiget til dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klageren havde tidligere fået en piskesmældslæsion og senere en diskusprolaps i ryggen, og han havde i en periode arbejdet på nedsat tid som lønmodtager og senere som selvstændig. Selskabet havde ydet dækning i flere perioder, men stoppede udbetalingen i 2021 med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klageren bestred dette og henviste til smertetilstand og medicinforbrug. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde særlig vægt på, at selskabets observationer viste et aktivitetsniveau og bevægelser, der ikke stemte overens med klagerens egne oplysninger til speciallæger og i erklæringer til selskabet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at dokumentation i form af observationer kan få stor betydning i sager om erhvervsevnetab, særligt hvis der er uoverensstemmelse mellem det, klageren oplyser om sine funktionsbegrænsninger, og det, som faktisk kan observeres. For forbrugere er læren, at konsistens mellem oplyste gener og faktisk adfærd er central for at bevare retten til løbende ydelser.