Rejseforsikringssag om hospitalsindlæggelse og billeje afvist af nævnet

Klager havde anmeldt en hospitalsindlæggelse i udlandet samt skade på en lejet bil under en rejse og krævede erstatning for begge dele. Selskabet afviste kravet med den begrundelse, at den fremsendte dokumentation efter selskabets opfattelse var forfalsket, og at hverken hospitalet eller biludlejningsfirmaet kendte klager. Klager bestred dette og mente, at selskabets undersøgelser var foretaget ulovligt. Nævnet tog ikke stilling til, hvem der havde ret, men fandt, at sagen krævede en bevisførelse, herunder vidneafhøring, som ikke kunne gennemføres i nævnets skriftlige klagebehandling. Nævnet afviste derfor sagen med henvisning til sine vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, hvor der er behov for mere omfattende bevisførelse end nævnet kan tilbyde. En sådan sag må i stedet afgøres ved domstolene, hvor parter og vidner kan afgives forklaring under retsplejelovens regler. Sagen viser, at ankenævnet ikke er egnet til at afgøre tvister, hvor der er stor uenighed om de faktiske omstændigheder, og hvor det kræver mundtlig bevisførelse at komme til bunds i sagen. For forbrugere betyder det, at komplicerede sager med påstået dokumentfalsk eller andre alvorlige faktiske tvister ofte må afgøres i retssystemet frem for i et ankenævn.