Strid om erstatningens størrelse for skader på ældre ejendom

Sagen drejede sig om størrelsen af erstatningen for omfattende skader på en ældre ejendom, der var blevet tilbygget flere år efter opførelsen. Klager anmeldte skader relateret til blandt andet dampspærre, vindspærre, terrassedøre og husets statik. Selskabet havde opgjort erstatningen til omkring en million kroner, mens klager krævede omkring fem millioner kroner til dækning af egne udbedringsomkostninger. Ankenævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist dækning for stuegulv og dampspærre i den oprindelige del af huset, men fandt, at erstatningen i øvrigt skulle følge en opdateret skønserklæring, hvilket blandt andet gav klager en højere erstatning for dampspærre på 1. sal end først fastsat. Nævnet fandt desuden, at selskabet skulle dække seks måneders genhusning i stedet for tre måneder i en beboelsesvogn, samt yderligere beløb til sagkyndig bistand og advokat. Klager fik dermed delvis medhold.

Sagen viser, at erstatningsopgørelser i ejerskiftesager ofte baseres på skønserklæringer, og at senere opdaterede skøn kan ændre det oprindelige erstatningsbeløb betydeligt. Den viser også, at genhusningens omfang skal afspejle den faktiske udbedringstid, og at forsikringstagere kan have ret til dækning af sagkyndig og juridisk bistand, selv om ikke hele kravet gives medhold.