Afslag på kaskodækning og regreskrav efter forsætlig påkørsel

Sagen drejede sig om en bilist, der påkørte en anden bil og fik afvist dækning, fordi selskabet mente, at skaden var forvoldt med forsæt. Klager anførte, at han handlede i nødværge, fordi han troede sig forfulgt og fortabte for sit liv. Selskabet krævede desuden et regresbeløb på over 116.000 kroner for udgifter i forbindelse med modpartens skade. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var tale om en forsvarlig afværgehandling efter forsikringsaftaleloven. Der blev lagt vægt på, at klager selv havde forklaret til politiet, at han med forsæt kørte ind i modpartens bil to gange, at han fik en bøde for uagtsom kørsel, og at der var aftalt en konstrueret forklaring mellem parterne. Desuden var der usikkerhed om hændelsesforløbet på grund af skiftende forklaringer. Selskabet fik derfor medhold i både afvisningen af dækning og kravet om regres. Sagen illustrerer, at forsæt til skade udelukker dækning under både kasko- og ansvarsforsikring, og at det kan være vanskeligt at bevise nødværge, hvis der er modstridende eller ændrede forklaringer i sagen. For forbrugere er læren, at ærlighed og konsistens i forklaringer til både politi og forsikringsselskab er afgørende for sagens udfald.