Frostsprængt vandrør i tilbygning: uenighed om bagatelgrænse i ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en ejendom fra 1960 med en tilbygning fra 1970, hvor et vandrør sprang og forårsagede vandskade. Selskabet afviste at dække skaden, fordi de mente, at klager ikke havde dokumenteret, at udgifterne til frostsikring af vandinstallationen ville overstige forsikringens bagatelgrænse på 5.000 kroner. Klager mente derimod, at udgifterne til frostsikring og de følgeskader, som den manglende sikring medførte, burde ses samlet. Selskabet argumenterede for, at frostsprængningen skyldtes klagers egne handlinger efter overtagelsen, blandt andet nedtagning af køkkenelementer og afpropning af rør, og ikke selve installationens oprindelige udformning. Nævnet var uenig med selskabet og fandt, at klager havde sandsynliggjort, at den manglende frostsikring i sig selv udgjorde en nærliggende risiko for skade allerede ved overtagelsen. Selskabet havde ikke godtgjort, at klagers efterfølgende handlinger havde øget risikoen for frostsprængning. Nævnet pålagde derfor selskabet at anerkende forholdet som dækningsberettiget og erstatte udgifterne til udbedring af både den manglende frostsikring og følgeskaderne. Nævnet tog ikke stilling til den konkrete erstatningsopgørelse. Sagen viser, at et selskab skal kunne dokumentere, at kundens egne handlinger har forværret en skade, før dette kan bruges som begrundelse for afslag, og at bagatelgrænser skal vurderes i sammenhæng med de samlede skadesomkostninger.