Selvrisiko pålagt efter vidneforklaring om påkørsel på parkeringsplads

Sagen handlede om et færdselsuheld på en parkeringsplads, hvor det var uklart, hvem der havde ansvaret for skaden. Et vidne forklarede, at klageren havde påkørt modpartens holdende bil. Klageren afviste at have været involveret i et uheld, men selskabet lagde vidnets forklaring til grund og anerkendte erstatningspligten over for modpartens forsikringsselskab. Som følge heraf opkrævede selskabet selvrisiko hos klageren. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde valgt at lægge vidnets forklaring til grund frem for klagerens egen forklaring, og gav derfor selskabet medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber i vurderingen af ansvarsspørgsmål kan lægge afgørende vægt på uafhængige vidneforklaringer, selv når den forsikrede selv bestrider at have været impliceret i en skadebegivenhed. For kunder illustrerer sagen vigtigheden af at kunne dokumentere sin egen version af et hændelsesforløb, da bevisbyrden i sådanne sager kan blive afgørende. Når der foreligger et konkret og troværdigt vidneudsagn, vil dette ofte kunne veje tungere end en forsikringstagers egen benægtelse, særligt hvis der ikke er modstridende beviser af samme styrke. Sagen er et eksempel på, hvordan ansvarsforsikringssager afgøres på grundlag af en samlet bevisvurdering.