Ejerskifteforsikring afviste sætningsskade i hus med tilbygget 1. sal

Klager anmeldte en sætningsskade i et hus opført i 1966 med en tilbygget 1. sal fra starten af 1980'erne. Selskabet afviste dækning, da man ikke fandt det bevist, at husets fundering og de registrerede skævheder udgjorde en dækningsberettiget skade, og fordi forholdet ikke blev anset som en ulovlig bygningsindretning. Klager henviste til en ingeniørvurdering om risiko for fremtidige sætninger og kollaps, mens selskabets egen rådgivende ingeniør vurderede, at der ikke var nærliggende risiko for yderligere udvikling eller kollaps. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at funderingen eller gulvenes skævhed udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade, og at der heller ikke var bevis for aktuelle sætninger som følge af jordbundsforholdene. Der blev lagt vægt på en allonge til tilstandsrapporten, der beskrev skævhederne som følge af mangelfuld opklodsning af gulvstrøer. Nævnet fandt heller ikke bevis for, at funderingen var ulovligt udført efter datidens bygningsreglement. Selskabet fik derfor medhold på alle punkter. Sagen viser, at det kræver konkret dokumentation, typisk fra en uvildig sagkyndig, at bevise, at en bygningsmæssig skævhed reelt udgør en forsikringsdækket skade, og at almindelig ælde og mindre uregelmæssigheder normalt ikke er dækket.