Bevis for sætningsskader i gulv afviste ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en klager, der efter køb af en ældre ejendom fra 1876 med tilbygning fra 1973 anmeldte sætningsskader i terrændækket i stuen til ejerskifteforsikringen. Klager havde observeret lunker i gulvet og mente, at der var tale om aktive sætninger, som han også dokumenterede med fotos, der viste en stigende sætning over tid. Selskabet afviste dækning og mente, at klager ikke havde bevist, at der forelå aktive sætninger. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at tilstandsrapporten alene indeholdt en anmærkning om skæve gulve, som blev vurderet som aldersbetinget, og at sætninger normalt aftager over tid, hvilket talte imod, at der skulle være betydelige restsætninger. Der var heller ikke konstateret revnedannelser i terrændæk eller sokkel, og klager havde ikke fremlagt sagkyndig dokumentation for et betydeligt sætningsomfang. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise, at der forelå en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at egne observationer og fotos ikke nødvendigvis er tilstrækkelige, hvis der ikke også foreligger sagkyndig dokumentation. Det illustrerer vigtigheden af at indhente en uafhængig bygningssagkyndig vurdering, hvis man vil gøre et krav om sætningsskader gældende over for et forsikringsselskab.