Afslag på udvidet dækning for hulrum under kældergulv

Klager havde oprindeligt fået dækning for sætningsskader i krybekælderens gulv, men ønskede senere også dækning for den resterende del af kældergulvet, hvor der ligeledes var konstateret hulrum mellem gulv og jord. Selskabet afviste at udvide dækningen, da det ikke var godtgjort, at der på overtagelsestidspunktet forelå en skade eller nærliggende risiko for skade i den øvrige del af kælderen. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet var tilsvarende problemer i den resterende del af kældergulvet, og at forholdet heller ikke var omfattet af forsikringens udvidede dækning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at en tidligere anerkendt skade i en del af en bygning ikke automatisk medfører dækning for tilsvarende forhold i andre dele af ejendommen, hvis der ikke foreligger konkret dokumentation for, at skaden eller risikoen forelå ved overtagelsen. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at et forhold var til stede på overtagelsestidspunktet, og generelle antagelser om ens byggemetoder er ikke tilstrækkeligt til at løfte denne bevisbyrde.