Afslag på dækning af isolerings- og fugtskader i udhus

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager fik afslag på dækning af skader i et udhus fra 2005. Ved en gennemgang blev der fundet omfattende skader på isoleringen, en punkteret dampspærre samt spor efter dyr og fugle, som klager mente skyldtes en mår. Selskabet afviste at dække skaderne og henviste til, at et udhus adskiller sig væsentligt fra selve boligenhedens bygningsdele, og at forringet eller manglende isolering samt dyre- og fuglerester ikke i sig selv udgør en værdi- eller brugsforringelse af betydning for et udhus. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når man så bort fra de forhold, der allerede var beskrevet i tilstandsrapporten som K1-, K2- og K3-skader. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer har et snævert skadebegreb, som ikke dækker enhver mangel eller slitage, men kun forhold der reelt forringer bygningens værdi eller brugbarhed. Den viser også, at bygningsdele som udhuse og skure vurderes anderledes end selve boligens hoveddele, og at det er køberen, der skal bevise, at der forelå en skade på overtagelsestidspunktet, hvis selskabet skal kunne pålægges at dække.