Uenighed om grad af erhvervsevnetab efter diskusprolaps i ryggen

Klager havde fået en diskusprolaps i ryggen, som medførte smerter og bevægeindskrænkning, og søgte om fuld dækning for erhvervsevnetab og præmiefritagelse i en bestemt periode. Selskabet havde tidligere udbetalt fuld dækning på midlertidigt grundlag, men overgik senere til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og reducerede udbetalingen til halve ydelser, fordi man vurderede, at erhvervsevnen højst var nedsat med halvdelen. Klager mente, at selskabet ikke havde taget hendes samlede helbredstilstand i betragtning, herunder flere andre lidelser som bækkenløsning, piskesmæld og skoliose. Ankenævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med to tredjedele i den omtvistede periode. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om nedsættelsen i vidt omfang byggede på klagers egne subjektive oplysninger, og at hun ikke havde gennemført en relevant arbejdsprøvning, hvilket satte hende i en vanskelig bevismæssig position. Sagen viser vigtigheden af objektiv dokumentation, herunder arbejdsprøvning, når man søger om erhvervsevnetabsdækning baseret på en samlet helbredsvurdering.