Ejerskifteforsikring afviste dækning af fugt og omfangsdræn

Sagen handlede om afslag på dækning under en ejerskifteforsikring, hvor klager havde anmeldt problemer med isolering af kælderydermur og mangelfuldt omfangsdræn. Selskabet afviste dækning for omfangsdrænet med henvisning til, at forsikringen ikke omfatter indretninger uden for selve bygningen. Nævnet kunne ikke kritisere dette, da et omfangsdræn ikke anses som en del af bygningen selv. For efterisoleringen af kældervæggene afviste selskabet dækning, fordi forholdet ikke udgjorde en ulovlig bygningsindretning eller opfyldte skadebegrebet i betingelserne. Tilstandsrapporten havde noteret fugtopstigning i kældervæggene med bemærkning om, at dette er almindeligt i ældre kældre. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade, eller at der var tale om ulovlige bygningsindretninger i strid med datidens bygningslovgivning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer typisk ikke dækker anlæg uden for selve bygningen, og at almindeligt forekommende fugtforhold i ældre kældre ikke automatisk udløser dækning. Det er klager, der skal bevise, at der er tale om en egentlig skade eller en overtrædelse af byggelovgivningen, og en generel bemærkning i tilstandsrapporten er ikke i sig selv nok til at godtgøre dette.