Aldersnedskrivning ved erstatning for ståloverliggere over kældervinduer

Sagen handlede om en tvist om erstatningsopgørelsen for nedbrudte ståloverliggere over kældervinduer, der var dækket af en ejerskifteforsikring. Selskabet havde foretaget en aldersnedskrivning på 37 procent ved erstatningsberegningen med henvisning til tabel A for murværk og tegl. Klager var uenig i, at der overhovedet kunne foretages en sådan afskrivning, og gjorde gældende, at vinduerne var placeret i husets sokkel og fundament, som efter klagers opfattelse ikke skulle betragtes som en del af vægkonstruktionen. Selskabet fastholdt, at soklen udgør den nederste del af vægkonstruktionen, og at konstruktionen mere præcist kunne beskrives som en kælderydervæg, da sokkel og fundament fungerede som ydervægge omkring husets kælder. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde foretaget afskrivning efter tabel A, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at aldersbetinget nedskrivning ofte er en naturlig del af erstatningsopgørelsen ved skader på ældre bygningsdele, og at den præcise afgrænsning mellem bygningsdele, som sokkel og vægkonstruktion, kan have stor betydning for beregningen. Forsikringstagere bør være opmærksomme på, at ejerskifteforsikringer typisk fastsætter erstatningen med udgangspunkt i den skadede bygningsdels alder og standardiserede afskrivningstabeller.