Løbesod og lugt ved skorsten i gammelt hus gav ikke erstatning

Klager opdagede kort efter overtagelsen af en ejendom fra 1910 løbesod omkring skorstenen samt lugtgener i et loftrum. Selskabet afviste at dække forholdet med den begrundelse, at der ikke forelå en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet var enig i selskabets vurdering og lagde vægt på, at løbesod ikke er usædvanligt ved ældre og oprindeligt uisolerede skorstene, og at det derfor ikke i sig selv udgør en skade, der berettiger til erstatning. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde sandsynliggjort, at lugtgenerne påvirkede brugbarheden af boligens beboelsesdel i nævneværdig grad. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring ikke dækker enhver mangel eller ulempe ved en ældre bygning, men kun forhold, der reelt nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed sammenlignet med tilsvarende bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Køberen af en ældre ejendom må derfor forvente visse ældre og typiske forhold, som ikke i sig selv udløser erstatning. Sagen viser også, at det er klager, der har bevisbyrden for, at en konstateret gene rent faktisk nedsætter brugbarheden af boligen mærkbart, og at blot en lugtgene ikke automatisk er tilstrækkeligt til at opfylde dette krav.