Genoptaget sag om revner i vægge og manglende fundament i kælder

Sagen var en genoptagelse af en tidligere afgørelse og handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klageren havde anmeldt revner i en væg fra loftrum til kælder, revner i lofter samt manglende fundamenter under kælderen i en ejendom opført i 1960-61. Klageren havde efterfølgende fået udført nye undersøgelser af revnedannelserne og fundamentet og bad på den baggrund nævnet om at genbehandle sagen. Selskabet havde afvist dækning, og Ankenævnet fastholdt denne afgørelse ved genoptagelsen. Nævnet fandt, at de anmeldte revner ikke opfyldte forsikringens skadebegreb, og at det ikke var bevist, at ejendommens funderingsforhold indebar en nærliggende risiko for skade. Selskabet fik dermed medhold igen. Sagen viser, at nye undersøgelser og rapporter ikke automatisk fører til et andet resultat, hvis de ikke faktisk dokumenterer en reel skade eller en konkret risiko herfor. For forbrugere illustrerer sagen, at bevisbyrden for skade eller nærliggende risiko for skade ligger hos den forsikrede, og at almindelige revner i ældre ejendomme ikke nødvendigvis udløser dækning, selv efter yderligere teknisk undersøgelse, hvis denne ikke påviser en reel og aktuel risiko.