Afslag på dækning for creosotimprægnerede tagspær i sommerhus

Klager havde købt et sommerhus fra 1969 og fandt via en ingeniør ud af, at loftspærrene var lavet af gamle telefonpæle imprægneret med creosot, som afgav tjærelugt. Klager mente, at dette udgjorde en sundhedsfare, som nedsatte husets brugbarhed, og krævede dækning fra ejerskifteforsikringen til udskiftning af spærrene. Selskabet afviste, blandt andet med henvisning til en analyse, der viste, at der ikke var farlige stoffer i en koncentration, som udgjorde en sundhedsrisiko, og at stofferne ikke blev frigivet i høje koncentrationer til indeklimaet. Nævnet lagde til grund, at en sådan creosot-imprægnering kunne udgøre en dækningsberettiget skade, hvis dampene udgjorde en direkte og påviselig sundhedsfare, men fandt, at klager ikke havde sandsynliggjort, at dampene faktisk havde en sådan intensitet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ikke er nok at påvise, at et byggemateriale i sig selv kan være skadeligt eller ulovligt; det afgørende for dækning under en ejerskifteforsikring er, om der kan dokumenteres en konkret og målbar sundhedsrisiko i den aktuelle bygning. Køberen bærer bevisbyrden for, at gener af denne art faktisk foreligger i et omfang, der nedsætter boligens brugbarhed væsentligt.